Om2019-03-11T00:11:52+01:00

OM PARTNERIET V/ANASTAZIJA LOHSE

PARTNERIET v/Psykoterapeut Anastazija Lohse

Med afsæt i min terapeutiske uddannelse med speciale i relationsterapi og traumeforløsning på Heg i Århus samt hos Heilesen & Mygind i Hellerup arbejder jeg ud fra en åndelig bevidsthed om, at vi mennesker altid gør vores bedste, og at det er gennem relationer, vi udvikler os og opnår større bevidsthed.

Jeg hjælper dig med at finde frem til årsagssammenhænge til dine udfordringer og formår på en logisk måde at fremstille løsningsmodeller, der kan forløse dig.

Jeg arbejder ud fra min klinik i Nærum og Strib samt via skype og har igennem det sidste år haft min daglige gang på gymnasiale uddannelser som SPS-mentor (special pædagogisk støtte) for unge med diagnoser.

Jeg har tidligere været salgsansvarlig for medicinske produkter i medicinalindustrien. Det var her min egen personlig rejse startede ind i psykologiens verden tilbage i 1990, da jeg stod over for en vanskelig situation set i forhold til min relation til min daværende salgschef.

Det der skete var, at jeg blev kaldt ind på direktørens kontor! Jeg var faktisk lige kommet tilbage efter en jobsamtale med et andet firma. Efter noget tid, hvor vi havde talt frem og tilbage om forskellige issues, uden at jeg havde nævnt, at jeg søgte nyt job, sagde han følgende sætning til mig:

“Hvis du stopper i dette job, som jeg har fuld tillid til, du kan magte, pga. udfordringer med din salgschef, så skal du vide, at du vil møde “hende” igen blot repræsenteret i en anden person, som vil påvirke dig på samme måde”.

“Du har chancen, nu, for at vokse i mødet med dig selv og sætte dig i respekt, og du vil aldrig skulle møde den samme udfordring igen!”

Jeg var i slutningerne af 20’erene og sætningen klikkede med det samme ind i mit system og ændrede min måde at tænke, føle og handle på.

Når eleven er klar så kommer læreren…….Jeg var så klar, totalt udmattet, frustreret og opgivende, og min direktør var en empatisk og meget menneskeklog lærer!

Jeg arbejder med min egen personlig udvikling gennem terapi og transbiologiske rejser og min passion er at studere esoterisk filosofi på Brøndstedcentret lige udenfor Vejle. Her er jeg elev på en 10 årig uddannelse!

Jeg er mor til 2 vidunderligere piger på henholdsvis 23 og 26 år og Mormor til lille Svend 🙂%name Om

Untitled 20 1 e1524336357402 Om